Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge og anlægsarbejde

At-vejledning F.3.5-1 om samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde og At-vejledning F.3.4 om samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet er danske vejledninger, og relaterer sig til den danske arbejdsmiljølovgivning. Indholdet af de danske At-vejledninger er imidlertid udtryk for god arbejdsmiljøpraksis, også i forhold til efterlevelse af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

Denne At-vejledning beskriver de særlige regler, der gælder for at organisere samarbejdet
om sikkerhed og sundhed på visse midlertidige eller skiftende arbejdssteder. Der findes
særlige regler netop for dette område, fordi der ofte er specielle udfordringer for
arbejdsmiljøet på midlertidige eller skiftende arbejdssteder.
De særlige organiseringsregler gælder kun, hvis den enkelte arbejdsgiver har mindst fem
ansatte på det midlertidige eller skiftende arbejdssted, og deres arbejde foregår i en
periode på mindst 14 dage.
Bygge- og anlægsarbejde, som også foregår på midlertidige eller skiftende arbejdssteder,
er beskrevet i en særskilt vejledningSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet - AT-vejledning F.3.4

Ud over de regler, der er beskrevet i denne vejledning, gælder alle de almindelige regler
om samarbejde om arbejdsmiljø. Disse regler handler bl.a. om
arbejdsmiljøorganisationens (AMO’s) opgaver, den årlige arbejdsmiljødrøftelse, valg og
udpegning af medlemmerne af AMO og arbejdsgiverens pligter

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

1. Der er pligt til at samarbejde om sikkerhed og sundhed

Alle virksomheder med ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og
sundhed. Hvornår der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, er nærmere beskrevet i afsnit
3, hvor det også er beskrevet, hvem der skal medregnes, når man skal opgøre antallet af
ansatte i forhold til pligten til at oprette AMO.
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om
arbejdsmiljøet. Derfor har arbejdsgiveren pligt til at inddrage arbejdsledere og øvrige
ansatte, og på samme måde har arbejdsledere og ansatte pligt til at deltage i
samarbejdet.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

Disse pligter følger en lang tradition for samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Det betyder,
at arbejdsgivere, arbejdsledere, ansatte og andre ansvarlige sideløbende med deres pligt
til at samarbejde skal opfylde deres sædvanlige opgaver med at sikre, at
arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

2. Hvad er midlertidige eller skiftende arbejdssteder?

Ved midlertidige eller skiftende arbejdssteder arbejder en eller flere personer fra en
virksomhed uden for virksomhedens faste arbejdssted. Arbejdet kan fx foregå på en
anden virksomheds område, hos private, på veje og andre udearealer, og har en
midlertidig karakter.
Eksempler på midlertidige eller skiftende arbejdssteder kan være have- og
gartnerarbejde, reparations- og vedligeholdelsesarbejde, arbejde i politi, brand- og
redningsvæsen, transportarbejde, renovation, vinduespolering, tilsynsarbejde, rengøring,
hjemmehjælp, vagttjeneste samt arbejde med varme-, vand- og elforsyning. Konsulenter,
repræsentanter og sundhedsplejersker er også eksempler på personer, som udfører eller
kan udføre arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder.
I det følgende kaldes disse arbejdssteder for udearbejdssteder, og virksomhedens faste
arbejdssted kaldes hjemmevirksomheden.

3. Gælder særreglerne for midlertidige eller skiftende arbejdssteder for jeres virksomhed?

Hvis den enkelte arbejdsgiver har mindst fem ansatte på udearbejdsstedet, og deres
arbejde foregår i en periode på mindst 14 dage, skal samarbejdet om arbejdsmiljø på
udearbejdsstedet foregå i en AMO.
Når man skal finde ud af, om der er ansatte og hvor mange, skal man vurdere, om der
udføres arbejde for en arbejdsgiver.
Når man skal vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, skal man bl.a. lægge
vægt på,
• om personerne er underlagt instruktion og kontrol under deres arbejde
• om personerne har pligt til at stille deres personlige arbejdskraft til rådighed
• om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre
nødvendige hjælpemidler til rådighed for arbejdets udførelse
• om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Der kan i særlige tvivlstilfælde lægges en vis vægt på, om personen får vederlag for det
udførte arbejde, men dette hensyn kan kun helt undtagelsesvis tillægges væsentlig
betydning.
Reglerne gælder derimod ikke, når arbejdet udføres
• i arbejdsgiverens private husholdning
• af medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand
Side 3
• af ansatte i militæret, når de udfører egentlig militærtjeneste.
Frivilligt arbejde i organisationer som fx spejder- eller idrætsforeninger er normalt ikke
arbejde for en arbejdsgiver, og derfor er der ikke krav om et samarbejde om sikkerhed og
sundhed. Hvis der i foreningerne udføres arbejde for en arbejdsgiver, skal reglerne
derimod følges. Det gælder fx for professionelle spillere i sportsklubber.

3.1 Er der mindst fem ansatte på udearbejdsstedet?

Alle ansatte på udearbejdsstedet, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere, skal
tælles med, når man skal finde ud af, hvor mange ansatte der er tale om.
En arbejdsleder defineres i arbejdsmiljøloven som en ansat, hvis arbejde udelukkende eller
i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i
en virksomhed eller i en del af virksomheden.
Indlejet arbejdskraft, deltidsansatte og løstansatte tæller også med.
Vikarer skal man også regne med i arbejdsstyrken i den virksomhed, hvor de arbejder som
vikarer. Også ansatte på beskyttede værksteder og ansatte i beskæftigelses- og
aktiveringsprojekter, produktionsskoler o.l. skal tælles med.

3.2. AMO ude og/eller hjemme

Med grænsen på fem ansatte på udearbejdsstedet kan der være pligt til at oprette AMO,
selvom der ikke er en AMO i hjemmevirksomheden.
Der kan også være pligt til at oprette AMO både på udearbejdsstedet og i
hjemmevirksomheden. I disse tilfælde vil der være tale om en samlet AMO, hvor en del
fungerer i hjemmevirksomheden og en del på udearbejdsstedet. I det omfang det er
relevant, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet mellem AMO ude og AMO hjemme
bliver koordineret, og at medlemmerne af AMO får mulighed for at koordinere deres
samarbejde.
Uanset hvordan AMO er organiseret ude og hjemme, skal AMO varetage både de
overordnede og de daglige opgaver for alle ansatte i hele virksomheden.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

4. Hvilke regler gælder for AMO i hjemmevirksomheden?

AMO i hjemmevirksomheden skal oprettes efter de almindelige regler om AMO. Det
betyder, at når en virksomhed har ti eller flere ansatte, skal der oprettes en AMO. AMO er
en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden, hvor
nøglepersonerne er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte
arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere. Ansatte på virksomhedens
udearbejdssteder skal medregnes, når det skal vurderes, om der skal oprettes en AMO i
hjemmevirksomheden.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

5. Hvilke regler gælder for AMO på udearbejdsstedet?

AMO’s struktur på det enkelte udearbejdssted afhænger for det første af, hvor mange
ansatte der er på arbejdsstedet. For det andet skal strukturen på udearbejdsstedet ses i
sammenhæng med strukturen i hjemmevirksomheden. Tællereglerne er de samme som
ved oprettelse af AMO i hjemmevirksomheden.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

5.1. Mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindre end ti
ansatte i hele virksomheden

Er der mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindre end ti ansatte i hele
virksomheden, skal samarbejdet om arbejdsmiljø systematiseres, men der er ikke pligt til
at oprette en AMO. I det daglige foregår samarbejdet ved løbende direkte kontakt og
dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Én gang om året
skal der holdes en arbejdsmiljødrøftelse i virksomheden.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1

Arbejdsgiveren skal løbende sørge for, at de ansatte kan komme med forslag til
arbejdsmiljøarbejdet, og at de får alle nødvendige oplysninger, som har betydning for
sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte bliver hørt,
når ny teknologi bliver planlagt og indført.

5.2. Mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindst ti
ansatte i hele virksomheden

Er der en AMO i hjemmevirksomheden, og er der mindre end fem ansatte på
udearbejdsstedet, er disse omfattet af den eksisterende AMO. Der skal derfor være
tilstrækkelig kapacitet og ressourcer i AMO’en til at varetage de opgaver, der er på
udearbejdsstedet.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

Udearbejdende ansatte vil ofte have tilhørsforhold til en bestemt afdeling eller et bestemt
område i hjemmevirksomheden. Det gælder fx for reparatører fra en reparationsafdeling
eller hjemmehjælpere, ligesom politi-, brand- og redningsfolk hører til på en bestemt
station.
I de tilfælde, hvor der er en arbejdsmiljøgruppe, som dækker den pågældende afdeling
eller det pågældende område i hjemmevirksomheden, vil det være naturligt, at de ansatte
på udearbejdsstedet er omfattet af denne gruppe. De udearbejdende har valgret og kan
vælges til arbejdsmiljøgruppen i hjemmevirksomheden.
Arbejdsgiveren skal sikre dem adgang til at stemme og stille op til valget.

5.3. At sikre medlemmernes deltagelse i planlægningen

Er der mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og 10-34 ansatte i hele virksomheden,
består den del af AMO, der fungerer på udearbejdsstedet, af en eller flere arbejdsledere
og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter.
Arbejdsledere til AMO skal udpeges blandt arbejdslederne på udearbejdsstedet, og
arbejdsmiljørepræsentanter til AMO skal vælges blandt de ansatte på udearbejdsstedet.
Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand. Antallet af
medlemmer fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne.
AMO på udearbejdsstedet består således som udgangspunkt af mindst tre personer, som
danner én organisatorisk enhed. Hvis det er nødvendigt for at varetage opgaverne
tilfredsstillende, skal enheden bestå af flere arbejdsledere og/eller
arbejdsmiljørepræsentanter.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i
AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager
ligeværdigt i AMO-arbejdet. For at AMO kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt
både med det overblik over virksomheden, som arbejdsledere har, og de erfaringer, som
arbejdsmiljørepræsentanterne besidder. Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan i
konkrete situationer erstatte hinanden i forhold til at løse opgaverne, hvis den ene af dem
ikke er til stede. Foranstaltninger, der er truffet i andre medlemmers fravær, skal hurtigst
muligt meddeles til den pågældende.
Er der ingen arbejdsleder i virksomheden, træder arbejdsgiveren ind i dennes funktion. En
anden situation kan være, at arbejdsgiveren udpeger arbejdslederen i AMO som sin
repræsentant. I disse situationer vil AMO bestå af mindst to personer. Ved bygge- og
anlægsarbejde vil dette ofte være tilfældet i praksis, hvis arbejdsgiveren ikke selv er
beskæftiget på udearbejdsstedet.

5.4. Mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og mindst 35 ansatte
i hele virksomheden

Er der mindst 35 ansatte i hele virksomheden, skal virksomheden have en AMO i to
niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Der skal oprettes mindst én
arbejdsmiljøgruppe på de udearbejdssteder, hvor der er mindst fem ansatte i en periode
på mindst 14 dage. Det endelige antal arbejdsmiljøgrupper både i hjemmevirksomheden
og på udearbejdsstederne fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og
arbejdslederne ud fra et nærhedsprincip.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

6. Samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted

Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års
samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges. Drøftelsen skal handle om, hvordan det
står til med arbejdsmiljøet i virksomheden, og hvilke udfordringer virksomheden står over
for. På Arbejdstilsynets hjemmeside er en guide, som deltagerne kan støtte sig til under
drøftelsen.

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet - AT-vejledning F.3.4

Guiden kan ses på Arbejdstilsynets hjemmeside under arbejdsmiljødrøftelsen
I virksomheder, hvor en del af arbejdet foregår uden for virksomhedens hjemadresse, skal
man være opmærksom på også at få drøftet de arbejdsmiljøforhold, der er på
udearbejdsstederne.

7. Samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted

Reglerne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere og andre på samme arbejdssted er et
supplement til det arbejdsmiljøarbejde, der skal foregå i den enkelte virksomhed. Reglerne
skal være med til at sikre, at alle på en arbejdsplads gør en indsats for
arbejdsmiljøarbejdet, uanset om man er arbejdsgiver, arbejdsleder eller ansat, og uanset
hvilken virksomhed man er ansat i. Reglerne omfatter ikke alene AMO’erne, men alle
ansatte på arbejdsstedet.
Reglerne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme
arbejdssted, gælder også for selvstændige uden ansatte.
Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle ansatte på
arbejdsstedet skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold. Det kan være
nødvendigt at udarbejde retningslinjer, der kan forhindre, at der opstår misforståelser.
Hvis samarbejdet på alle niveauer skal fungere effektivt, bør alle, der arbejder på det
pågældende arbejdssted, være bekendt med eventuelle retningslinjer.
Hver arbejdsgiver skal sørge for at involvere AMO i samarbejdet.
Arbejdsgiverne skal oplyse hinanden om de risici, der er forbundet med den enkelte
arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet. Formålet er at sikre, at en arbejdsgiver,
der ikke udfører det pågældende arbejde, kan træffe forholdsregler i forhold til sine egne
ansatte, når han har fået oplysning om de problemer, der er. Den enkelte arbejdsgiver har
pligt til at videregive oplysningerne til sine ansatte.
Alle ansatte og arbejdsgivere, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere
lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for deres eget arbejde, og de
regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde. Det samme gælder for selvstændige
uden ansatte. Formålet er at sikre, at alle arbejdsfunktioner på arbejdsstedet kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Alle ansatte og arbejdsgivere, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal – ud
over at rette sig efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre – også rette sig
efter de regler for sikkerhed og sundhed, der gælder på den virksomhed, hvor de skal
arbejde.

Læs også

Baggrund

Samarbejde om sikkerhed og sundhed - Bekendtgørelse 1181 - 2010 - med senere ændringer

Arbejdstilsynets vejledninger

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet - AT-vejledning F.3.4