Spring over hovedmenu

Anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg

Arbejdstilsynet kan både komme på anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg.

Ved et anmeldt besøg er virksomheden i forvejen blevet kontaktet af Arbejdstilsynet.

  • Enten aftaler virksomheden og Arbejdstilsynet sammen en dato og et tidspunkt for besøget, eller Arbejdstilsynet meddeler blot, at der vil blive aflagt besøg.
  • Ved et uanmeldt besøg kommer en eller flere tilsynsførende på virksomheden uden forudgående aftale.

Uanset, om der er tale om et anmeldt eller et uanmeldt besøg, skal virksomheden være indstillet på at afsætte den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at gennemgå arbejdsmiljøet sammen med den tilsynsførende.

Den tilsynsførende skal vise legitimation og har ret til at komme ind på virksomheden uden retskendelse. Den tilsynsførende har også ret til at tage prøver fra virksomheden og til at fotografere.